Det er muligt at leje fællessalen på Overlade Friskole til private arrangementer til en pris af 1.000 kr. pr. døgn.

Lejen betales forud og går først og fremmest til at dække skolens udgifter til el, vand, varme og renovation.

Der forefindes borde og stole i hallen, som frit kan benyttes. Service skal man selv sørge for.

Kontakt skolens leder på tlf.: 70 70 71 69 eller Lars Pedersen på tlf.: 24 87 43 87 ift. spørgsmål og leje af fællessalen.

 

Retningslinjer:

Som lejer har man personligt kvitteret for lejemålet, man skal således selv være til stede på skolen, og kan ikke overdrage lejemålet til andre.

Som lejer har man ansvaret for at skolen afleveres i ren og opryddet stand. Det vil sige, at gulve er støvsugede og vaskede, overflader er tørret af med fugtig klud, der er ryddet op, og inventar (borde og stole) man evt. har flyttet rundt på, er stillet tilbage til sin oprindelige plads.

Afleveres lejemålet ikke i rengjort stand, vil udlejer hyre et eksternt rengøringsfirma til at forestå rengøringen, regningen vil efterfølgende blive sendt til lejer.

Skulle brugen af skolen mod forventning medføre, at et eller andet går i stykker, er det lejers ansvar at meddele dette til skolens leder eller til Lars Pedersen.

Lejer må ikke selv reparere itugået inventar, bygninger eller udstyr. Lejer er erstatningspligtig i forhold til ting, der ødelægges.

Overlade Friskole og Børnehus er røgfri.