Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik i den integrerede institution Børnehuset Æblelunden

Denne pjece er udarbejdet med udgangspunkt i madblomstens overordnende mål og ønsker omkring mad- og måltidspolitik. Den skal ses som inspiration og vejledning til forældrene, samt skabe dialog og ikke forbud.

Børnehusets overordnede mål og ønsker omkring mad- og måltidspolitikken er, at alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale anbefalinger og forebygge fejlernæring og en række livsstilssygdomme, som fx sukkersyge, hjertekarsygdomme og overvægt.

Maden, der serveres i børnehuset, indeholder et minimum af både tilsætningsstoffer og rester af pesticider. Vi serverer gode råvare købt lokalt.

Maden spises under fastlagte rammer, og børnene oplever et fællesskab omkring mad og måltider, som tages hensyn til kulturel mangfoldighed og børn med særlige behov.

Børnehuset Æblelundes mad- og måltidspolitik

Vores mad- og måltidspolitik er udarbejdet i samarbejde mellem personalet og børnehusets forældreråd. Den beskriver de mål og holdninger vi har til den mad, der tilbydes og spises i vores børnehus. Retningslinjerne for politikken omkring den mad og drikke, som børnene tilbydes i vores daginstitution, er med til at sikre, at børnene ikke får for meget af de fødevarer, der i større mængder er usunde.

Vores mål og ønsker

Børnene bruger krop, stemme og sprog i leg og samvær med andre, og de høster derigennem erfaringer på alle udviklingsområder. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer gennem kommunikation. Derfor er vores mål og ønsker, at børnehuset, i samarbejde med forældrene, tager vare på det enkelte barns krop og sikre dens udfoldelse. Dermed skaber vi fundamentet for fysisk og psykisk sundhed og skaber rammer, der giver børnene en sund hverdag.

Vi vil lære børnene gode kostvaner og løbende arbejde på at udvikle børnenes forståelse for mad og måltider i samarbejde med forældrene, så sundhed og gode kostvaner bliver en fælles sag. Vi vil skabe ro og trygge rammer, så måltidet bliver en positiv oplevelse. Vi vil sikre os, at den mad der serveres i børnehuset er børnevenlig, alsidig og sund. Maden skal give børnene en sansemæssig oplevelse og give børnene god energi til både krop og sjæl hele dagen

Hygiejne og sundhed i forbindelse med madlavning og måltider

Børnehuset opfylder krav og anbefalinger fra Fødevarestyrelsen og gældende lovgivningen ift. hygiejnen ifm. tilberedelse af mad og spisning, samt ift. inddragelse af børnene i madlavning. Det overordnede formål med regler for hygiejne i børneinstitutioner er at sørge for, at børnene får sikre madvarer, så de ikke bliver syge af den mad, de får tilbudt i børnehuset.

Når en børneinstitution skal etablere en madordning, skal institutionen være registreret hos Fødevareregionen. Børnehusets køkken er registreret og godkendt som produktionskøkken og kan fuldt ud kan producere mad til institutionens børn. For registrerede køkkener gælder at de personer, der håndterer madvarer, skal instrueres og eventuelt uddannes i fødevarehygiejne. Institutionens køkken skal følge de almindelige hygiejneregler, og madlavningen må ikke give anledning til hygiejneproblemer, uanset hvor lidt eller meget mad, man laver.

Børn i køkkenet

Børn i institutioner kan godt deltage i madlavningen, men i hvilket omfang, det kan lade sig gøre, afhænger af indretningen i den enkelte institution, bl.a. om der er nok plads. I børnehuset er der etableret udtræksskamler, så børnene kan deltage i køkken arbejde uden at færdes i industrikøkkenet.

At have børnene med i køkkenet kræver også, at personalet tager ansvar for:

  • At madlavningen foregår på en hygiejnisk forsvarlig måde
  • At børnene bliver instrueret i og hjulpet tilstrækkeligt med hygiejnen
  • At maden fremstilles hygiejnisk forsvarligt, som forudsat ifølge fødevarelovgivningen
  • At børnene opfylder de samme krav ift. fødevarelovgivningen om personlig hygiejne, som personalet (de må ikke være forkølede, have løst, langt hår m.v.

Når der laves mad i pædagogisk øjemed, bør man altid huske at gennemgå de grundlæggende hygiejneråd med børnene, inden man går i gang. Det er vigtigt at lære børnene:

  • At vaske hænder grundigt før og efter madlavning og altid efter toiletbesøg
  • At man ikke putter fingrene i mund, næse eller hår, når man laver mad
  • At holde råvarerne adskilt fra de tilberedte varer
  • At man ikke må smage på råvarer, som fx råt kød, kødfars og kagedej med rå æg.

Hygiejneregler gælder også ifm. spisning af den tilberedte mad. Det er det pædagogiske personales ansvar og opgave, at sørge for at maden serveres på en appetitlig og sundhedsforsvarlig måde. I lokalet hvor maden serveres, skal der været ryddet op og borde skal være rengjorte, inden personale og børn dækker bord, maden serveres og alle spiser. Alle børn skal lære at vaske deres hænder grundigt både før og efter spisning. Selve indtagelsen af måltidet foregår så roligt og stille som muligt for at fremme en sund madkultur og fordøjelse af maden.

Når forældre tager mad med i institutionen

Når der er tale om private arrangementer i institutionen (fx fællesspisning for børnehusets forældre og børn), må forældrene gerne medbringe mad, som er tilberedt hjemmefra. Derudover må forældre gerne købe visse madvarer og levere dem til børnehuset, som et bidrag eller supplement til madordningen. Man må altid medbringe brød, hel frugt og grønt.

gerne medbringes:
Følgende madvarer må forældre gerne tage med til bespisning af børn i børnehuset:

  • Færdigpakkede madvarer i ubrudt emballage købt i forretninger, altså madvarer der ikke er letfordærvelige (fx tørret pasta, kornprodukter, tørret frugt og konserves)
  • Langtidsholdbare produkter (fx supper uden kølekrav)
  • Købt eller hjemmebagt brød og kager uden creme, flødeskum og lignende
  • Hel frugt og grønt, dette gælder både købt og fra egen avl

ikke medbringes:
Følgende madvarer må forældrene ikke tage med til bespisning af børn i børnehuset:

  • Fersk kød og kødprodukter (fx pålæg)
  • Hakket kød og kødfars
  • Fersk fjerkræ og fjerkrækødprodukter (fx pålæg)
  • Fersk fisk, ferske fiskevarer og fiskefars samt let konserverede fiskeprodukter
  • Madvarer indeholdende creme, flødeskum eller lignende
  • Bønnespirer og andre letfordærvelige grønsager (fx snittet grøn salat)
  • Madvarer, der er tilberedt i private hjem, dog undtaget brød og kager

I børnehuset er maden organiseret på følgende måde:

  • Børnehavebørn, vuggestuebørn og SFO-børn tilbydes morgenmad
  • Børnehavebørn og vuggestuebørn tilbydes tilberedt formiddagsmad
  • Vuggestuebørn tilbydes frokost tilberedt af køkkenpersonalet i vores køkken.
  • Børnehavebørn medbringer egen madpakke, undtagen én gang ugentligt, hvor de mod betaling får serveret varm mad
  • Børnehavebørn, vuggestuebørn og SFO-børn tilbydes eftermiddagsmad
  • Der serveres vand til alle måltider, undtagen til morgenmad, hvor der er mælk.
  • Vuggestuebørnene får fuld forplejning

Vi bestræber os på at indkøbe pålæg, kød mv. samt begrænse sukkerforbruget. Vi anvender fx rosiner på havregryn og cornflakes og honning i teen. Vi vægter, at måltidet er groft, grønt og uden tilsætningsstoffer og købt lokalt.

Fødevarestyrelsens anbefalinger omkring barnets kost

Børn mellem 1 og 6 år vokser i gennemsnit 10 cm og 2-3 kg om året. Denne voldsomme vækst stiller krav til maden, som skal give barnet den energi, vitaminer og mineraler, det har behov for. Derfor har børnene brug for en god madpakke og god kost i daginstitutionen, som består af:

  • 3/8 fra brød, pasta og ris
  • 2/8 fra fisk, kød, ost, æg og bælgfrugter
  • 3/8 fra grønt og frugt

Kosten i børnehuset

Vi vil efterleve fødevarestyrelsens anbefalinger, når vi planlægger og tilbereder maden til vores børn. Vi opfordrer til, at forældrene ligeledes efterlever anbefalingerne, når madpakken tilberedes samt ved fødselsdage.

Brød, pasta og ris udgør basis i barnets kost. De er vigtige for den rigtige balance i måltidet, og de giver en god mæthed. Det er en god idé at tilbyde barnet to slags brød i madpakken, fx groft rugbrød og knækbrød. Det giver variation og kan derfor medvirke til, at mere bliver spist. Brødet kan udskiftes med pasta, ris eller bulgur, som kan bruges i et utal af salater og småretter med fx kød og grønt. Maden kan evt. fordeles i små skåle, så er det let at overskue hvad maden består af, og maden kan spises hver for sig. I børnehuset bager vi alt brød selv.

Kød, fisk, ost og æg er proteinrige fødevarer, idet de er mættende og en god kilde til flere vitaminer og mineraler. De er også en kilde til meget fedt, så vælg produkter med at lavt fedtindhold. Brug dem i salater, sandwich, pitabrød eller som pålæg. Giv evt. et kyllingelår, en osteblok eller en frikadelle med i formiddagsmadpakken. I børnehuset serverer vi kun kød som pålæg på rugbrød. Til de andre måltider serverer vi mange bælgfrugter, som indeholder meget protein. Det gør vi, fordi det er økonomisk og godt for børnene, og samtidig opfylder vi fødevarestyrelsens anbefalinger.

Frugt og grønt skal altid have en plads i den mad, vi tilbyder børnene. Det er både friskt og sundt, og får maden til at se indbydende ud. Der er masser af muligheder for variation i frugt og grønt, prøv grønne snacks af fx agurker, majskolber, peberfrugter, cherrytomater og gulerødder. Frugt kan skæres ud i mundrette stykker, så er det nemmere at spise, fx være æbler, pærer, melon eller druer.

Der er mange muligheder for at sende en hilsen gennem madpakken, det kan være en lille ekstra ting, der lægges ved, og som kan bestå af fx en serviet med en hilsen, et klistermærke, en tegning på ægget, en pakke rosiner eller en lille beholder med tørret frugt og nødder. Dette bør kun udgøre en lille del af madpakken. Derfor opfordrer vi til at fx mælkesnitter, yoghurt, kage og andet sukkerholdigt ikke medbringes i madpakken.

Planlægning og inddragelse af barnet

Hvis børn inddrages i både planlægning og tilberedning af formiddagsmadpakken, vil maden blive spist med større glæde. Voksne og børn kan i fællesskab lave en liste over de ting, børnene godt kan lide. Når børn inddrages er det vigtigt, at de føler medbestemmelse. Som forældre skal man være opmærksom på børnenes behov, og give dem en oplevelse af at blive taget alvorligt. Det betyder ikke, at børnene selv bestemmer, hvad der er i madpakken. Det er de voksne, der tager den endelige beslutning.

Drikkevarer

Væske er en vigtig del af kosten. Børn har brug for mindst 1½-2 liter i løbet af dagen, hvis de bevæger sig meget, og mere på varme dage. Det er bedst at drikke vand. Det er billigt og slukker tørsten uden at give ekstra kalorier. Børn har brug for ½ liter mælk om dagen pga. kalken, som opbygger og gør knogler og tænder stærke.

Vi opfordrer til, at børnene ikke medbringer saftevand og andre sukkerholdige drikke som juice, drikkeyoghurt, kakaomælk og sodavand, idet sukkerholdige drikkevarer er en medvirkende faktor til, at flere bliver overvægtige, og det øger det risikoen for huller i tænderne. Drikkedunke med saft eller juice kræver omhyggelig rengøring, da det hurtigt danner bakterier. Saftevand tiltrækker hvepse om sommeren,

giv derfor børnene vand med i drikkedunken, også når de skal på tur

I børnehuset serveres der vand til alle måltider, undtagen til morgenmad, hvor der serveres mælk.

Brød

Giv børnene brød af god kvalitet, gerne grovbrød af fx grahamsbrød, rugbrød og andre fiberrige brødtyper. Disse giver en god og langvarig mæthedsfornemmelse pga. fiberindholdet, og fordi kulhydraterne i det grove brød optages langsommere. Den langsomme optagelse er med til at sikre et stabilt blodsukkerniveau. Giv ikke børnene kiks, kager og lignende med, idet de indeholder megen fedt og sukker og giver kun en kortvarig mæthedsfornemmelse.

I børnehuset bager vi alt vores brød selv af gode råvare, både rugbrød og grovboller.

Frugt og grønt

Giv børnene et varieret udvalg af frugt og grønt. De fleste børn spiser mere frugt end grønt. Grøntsager indeholder mindre sukker, flere fibre og har en anden sammensætning af vitaminer og mineraler end frugt, så derfor er det godt at veksle mellem grøntsager og frugter. Mange grøntsager smager godt rå, og de er ofte ikke så dyre som frugt. Idéer til grønt kunne være agurk, gulerødder, radiser, tomater, peberfrugt, sukkerærter, ærter i bælg, majs og blomkål-skær ud i små stykker.

I børnehuset serverer grønt til alle måltider.

Fødselsdage

Forældrebestyrelsen i børnehuset har besluttet en nul-sukker-politik vedr. den kost, vi tilbyder i børnehuset. Dog har børnehaven fået særlig tilladelse til at servere et stykke kage ifm. fødselsdage.

Når børnene har fødselsdag, skal det naturligvis også fejres i børnehuset. Børnene synes, det er spændende at medbringe noget til fødselsdage, som kan deles ud. En fødselsdag kan fejres på mange måder. En fødselsdag uden slik og sodavand behøver ikke at være kedelig, med lidt fantasi og omtanke kan enkle ting være meget festlige, fx:

  • frugt skåret ud som blomster, hjerter eller stjerner
  • smoothies af bær
  • festlige frugtspyd af årstidens frugter og bær
  • boller i sjove former og/eller af forskellige kornsorter, fx formet som fødselsdagsbarnets navn

I forældre skal selvfølgelig vide, at dette kun er anvisninger. og ikke noget vi forventer eller kræver af jer. Det er helt OK, at medbringe frugt, der ikke er stjerner/hjerter og boller af forskellige kornsorter.

Kræsenhed

Hvis et barn er kræsent, er der flere ting, man skal tage hensyn til:

  • at barnet kan lide at se, hvad det spiser – derfor skal man ikke blande maden sammen
  • at man skal have tålmodighed og ikke gøre barnets kræsenhed til et problem – det løser sig, som regel af sig selv
  • at appetitten kan svinge – så man skal acceptere, at barnet ikke spiser maden op
  • at man i en periode undgår den mad, man ved barnet ikke kan lide – man skal sørge for, at barnet får smag for andre madvarer, og man skal tilbyde barnet lidt nyt/andet mad ind imellem

Husk at det tager ca. 8 gange, inden barnet har vænnet sig til en ny smag. Derfor skal man ikke give op, hvis barnet ikke kan lide den mad, der serveres. Det er kun naturligt med en tilvænning.

Måltider

Måltiderne i børnehuset er væsentlige, idet det er omkring maden, vi oplever et fællesskab. Børnene er mere parate til at spise nye retter, når de er sammen med deres kammerater. Børn spiser med øjnene, og derfor er det vigtigt, at maden ser indbydende ud. Det skal give børnene lyst til at prøve noget nyt og spændende.

Vi lærer børnene bordskik, og at de skal blive ved bordet, indtil alle er færdige. Ved måltiderne kan vi småsnakke og fortælle hinanden om stort og småt. Vi vil gerne udnytte dette fællesskab til at præge barnets opfattelse af, hvad god mad er. Vi prioriteter, at der skal være tid til at samles om et godt måltid. Det er i disse situationer, vi har en tæt kontakt og kan samtale med børnene. Derfor spiser vi morgenmad i fællesrummet og øvrige de måltider i børnegrupperne.

Sunde børn og sund mad

I børnehuset har vi eget køkken og et meget kompetent køkkenpersonale. Helle er uddannet kostvejleder og har specialiseret sig indenfor sund kost til børn. Hun er derfor kvalificeret til at tilberede ernæringsmæssig god og sund kost til børnene.

Sund kost giver sunde børn, og derfor ønsker vi, at samarbejdet med forældrene resulterer i, at børnene bliver klædt på til at vælge den sunde mad frem for det søde og usunde.

Yderligere information om og inspiration til børnenes kost og til fødselsdagsfester kan hentes her: