Ansøgning om friplads

Der er mulighed for at søge tilskud til betaling af skolepenge hos Fordelingssekretariatet. Takster, frister mv. kan ses på Fordelingssekretariatets hjemmeside her.

Det er kun børn i skolen, som tæller med her, ikke børn i Børnehuset.

I kan søge ved at printe og udfylde ansøgningskemaet, som findes nederst på denne side, som så enten scannes og mailes til sekretær Else Bak Overgaard, som også kan kontaktes på tlf.: 28995212, eller til friskolen. Det kan også gives til skoleder Troels Bergholt. Hvis I ikke har en printer, så kan der udleveres et ansøgningsskema på friskolens kontor. 

Er I i tvivl om jeres indkomst er over eller under grænsen, så udfyld skemaet for en sikkerheds skyld.

Der er en vejledning på den sidste side af ansøgningsskemaet, men er I tvivl så kontakt friskolen.

Får tildelt tilskud, får skolen det at vide inden jul og beløbet bruges så til at give rabat på skolepenge og SFO-betaling i februar-juni måned.

 

Der er nu mulighed for at søge om særligt fripladstilskud til forældre som er økonomisk ramt på grund af COVID-19

På baggrund af en økonomisk hjælpepakke til fri- og privatskoler er der indført et særligt COVID-19 fripladstilskud til forældre, som har oplevet en væsentlig forringelse af deres økonomiske forhold på grund af COVID-19. Tilskuddet kan søges med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2020 og frem til 31. juli 2021.

COVID-19 fripladstilskud kan søges til:

  1. elever med én eller flere forældre, som har oplevet en væsentlig forringelse af deres økonomiske forhold på grund af ledighed som følge af COVID-19
  2. elever med én eller flere forældre med selvstændig virksomhed eller som er ejere af små virksomheder, og som har oplevet en væsentlig forringelse af deres økonomiske forhold på grund af tab af B-indkomst eller omsætningsnedgang som følge af COVID-19.

Elevens biologiske forældre/adoptivforældre kan søge.

Tilskuddet udgør 75% af den faktiske forældrebetaling for den enkelte elev, dog med et loft på forældrebetalingen.

Ansøgningsskema og vejledning er vedhæftet findes her: Forælderansøgning COVID-19 friplads

Der skal ikke indtastes informationer om den faktiske ændring i indkomsten, men den ansøgende forælder skal opbevare dokumentation, (f.eks. opsigelse, regnskabsdokumentation eller lign.) for den økonomiske påvirkning som følge af COVID-19 og varigheden heraf, indtil 31. december 2022.